PD-5 – tilsætningsstoffer for brændstof

Igennem min tid som produkttekniker er jeg lejlighedsvis blevet udspurgt om virkningen af og sagligheden i diverse tilsætningsstoffer som f.eks. PD-5, som er en af de seneste der er blevet lanceret i Danmark. De fleste af disse tilsætningsstoffer har det til fælles, at de tilbydes forbrugerne med anprisning af deres fortræffeligheder og ikke mindst den store økonomiske fordel som anvendelsen giver. Men som regel er det kun sælgeren af tilsætningsstoffet der har den økonomiske fordel :-).

Holdningen i oliebranchen er generelt ikke at kommentere disse stoffers virkninger og fortræffeligheder eftersom det ikke er deres opgave at skulle af- eller bekræfte egenskaber for andre virksomheders produkter; men da det nu er min blog har jeg tilladt mig at gengive et svar, som jeg har skrevet til mine kolleger. 

“Generelt siger vi til vores kunder at såfremt der anvendes tilsætningstoffer bortfalder produktgaranti, som overgår til sælgeren af tilsætningsstoffet. Dette gælder ikke kun produktgarantien på brændstoffet, men også produktgarantien for bilen, hvorpå tilsætningsstoffet hældes. Generelt siger vi også, at vi kan stå inde for vores egne produkter (brændstoffer og smøremidler) eftersom vi kender deres sammensætning og virkning, og som regel er det sådan at det rigtige produkt anvendt korrekt ikke kræver tilsætning af nogen art eftersom det er bygget til at yde sit bedste i dets levetid. Yderligere tilsætning vil i bedste fald ikke gøre nogen skade, men i værste fald være ødelæggende.

Vi har desværre set eksempler på, hvor det efter tilsætning er gået galt, og hvor vi efterfølgende har måtte virke som en slags teknisk konsulent vha. olieanalyser for at forklare hvorfor det var gået galt, idet tilsætningsstoffet var tilsat et af vores produkter.

På opfordring har jeg kigget dokumentationen igennem for PD-5 og kan som sædvanlig konstatere, at den bygger på det jeg kalder “Erasmus Montanus retorik” – “En sten kan ikke flyve – du kan ikke flyve – ergo er du en sten”. Og der foreligger heller ikke nogen teknisk dokumentation, som kan bekræfte de påståede egenskaber. En motorjournalists udtalelse om at have kørt længere på literen er ikke sagligt funderet. Tilsvarende kan jeg fremvise et kørselsregnskab for min bil, hvor brændstofforbruget svinger imellem 10,00 og 13,50 km/L. Så det er normalt at brændstofforbruget varierer pga. mange forskellige varierende forhold som f.eks. kørselsmønster – vejr- og vejforhold – bilens tilstand osv. Forskellen kan ikke umiddelbart tillægges tilsætning af et additiv, medmindre resultatet er fremkommet ved et forsøg, hvor alle testparametre er kendte og kontrolleret. En undersøgelsesrapport fra Teknologisk Institut kunne være en mulighed.

Kendetegnende for disse virksomheder er at de ofte lover 2-cifrede procentvise besparelser, hvilke bare ikke er muligt. Det ved vi med sikkerhed fra de afprøvninger vi selv har udført – både på egne og uafhængige laboratorier, hvor der i de yderste ekstreme tilfælde kun kan opnås forbedringer i størrelsesordener omkring 3-5%. Vi har været i dialog med Teknologisk Institut omkring disse tilsætningsstoffer, og deres holdning er, at de generelt ikke virker. De bliver hyppigt rendt på dørene af disse virksomheder for at få foretaget undersøgelser, der som regel viser, at den ønskede effekt ikke kan nås. Derfor har TI den holdning, at undersøgelsen betales på forskud, og at inden en undersøgelse startes, gives en erklæring om at en forbedring ikke skal forventes.”

Mvh

Tags: Additiv, Brændstof, Produktgaranti, Tilsætningsstoffer