Spørgsmål:
Olie er jo religion når man har en gammel bil, og hvis man er så heldig at have en original Owner Manual, så er man på sikker grund.
Men-men. Man skal jo også tage olieselskaberne i ed, og de er jo ikke så flinke at fastholde de produkter, der var anbefalet for 50 år siden.
Vi har en tråd i Alfa klubbens forum for øjeblikket vedrørende: Fedt til Alfa Romeo type 1o5 Giulia modeller produceret fra 1962 til 1993.

For hele perioden er der anbefalet en NLGI 1 fedt. 1993 modellen havde et enkelt smørepunkt; kardanaksel: Agip Grease 15 – Shell Retinax A – IP Autogrease MP.
Den eneste der er kendt her nordpå er Shell Retinax A, denne er senere afløst af Shell Retinax LX, som også er udgået, og erstattet af ??, hvad vi ikke kan finde ud af.
Så til det store spørgsmål: Hvad kan du anbefale til erstatning for en NLGI 1 fedt.
Kan du give mig en kort beskrivelse af udviklingen af fedt fra NLGI 1 til de fedttyper der produceres – anvendes i dag.

Svar:
Her er lidt generelle betragtninger omkring smørefedt:

NLGI er et udtryk for et smørefedts konsistens, som ikke siger noget om dets øvrige kvaliteter som: fortykkelsesmiddel, olietype, temperaturområde, EP-egenskaber, pumpbarhed osv.

Altså siger NLGI grad kun noget om stivheden i fedtet, og intet om de smøretekniske egenskaber i øvrigt. I dag bruges almindeligvis graderne 00 – 1 – 2 – 3, hvor stigende nummer angiver øget stivhed. Stivheden i fedtet reguleres med større eller mindre indhold af et fortykkelsesmiddel. Den fulde NLGI skale kan ses på Wikipedia.

Den mest almindelige NLGI grad for smørefedt er NLGI 2, og derfra går man så ned eller op afhængig af ønske om bedre pumpbarhed eller bedre vedhængs- eller tætningsevne.

Valg af NLGI grad er et kompromis, og der skal være særlige forhold til stede for at der bør vælges andet end NLGI 2, og ofte sker valget på en subjektiv vurdering som ikke har noget med de smøretekniske egenskaber at gøre.

Nogle selskaber har i deres sortiment et NLGI 1 fedt, men det er ikke sikkert, at det er det teknisk bedste produkt til smøring af kardanaksler. Produktet er i sin tid indført fordi nogle landbrugsmaskiner var monteret med et smøreapparat som ikke kunne pumpe en NLGI 2 grad. Altså var hensynet til smøreapparatet større end hensynet til smørestedet som havde bedst af en NLGI 2 grad. Der er ingen garanti for at produktet er alment tilgængeligt da NLGI 1 grad er sjældent anvendt.

Jeg har kigget på egenskaberne på Agip Grease 15, og kan se, at det er anderledes ved at være fortykket med calcium samt at indeholde en tynd baseolie på 95 cSt/40°C. Calcium fortykkelsesmiddel udmærker sig med stor vedhængsevne og vandafvisning, men dårlig pumpbarhed og mekanisk stabilitet. Den dårlige pumpbarhed kan modvirkes ved at bruge en tynd baseolie. Agip Grease 15 er defineret som et chassis fedt, og er efter min opfattelse sikkert udmærket til dørhængsler men mindre egnet til kardanaksler.

Alfa Romeo har formentlig oprindeligt anbefalet NLGI 1 aht. det var lettere at pumpe ind med hånden i krydsene, og ikke så meget hensynet til at rullefladerne havde bedst af et kraftigere fedt med en tykkere baseolie.

Angående smøring af kardanaksler har jeg erfaring for, at lithiumkompleks er det bedste valg, der er mere moderne end calcium, og som er meget mekanisk stabilt og kan tåle høje arbejdstemperaturer. Det har især vist sig mere egnet når kardanakslen er monteret med nålelejer som giver høje mekaniske påvirkninger på smørefedtet, hvilket traditionelle calcium eller lithiumfedter kan have svært ved at håndtere. Desuden er lithiumkompleks kendt for at have en meget smidig struktur der gør det let pumpbart.

Lige så vigtigt det er at bruge et korrekt smørefedt, lige så vigtigt er det at udføre en korrekt tilføring af smørefedtet. Oftest overses at fedtsmurte smøresteder generelt set skal være aflastede for at smørefedtet har mulighed for at lægge sig korrekt. Olie kan selv løbe til, mens smørefedt skal ‘lægges på plads’. For en kardanaksel betyder det, at den ikke må ‘hænge’, men skal være løftet i vandret stilling når smørefedtet tilføres.

Håber dette kan løfte sløret lidt for den mystiske verden omkring fedtsmøring.

Skriv et svar