Det er pudsigt hvordan et forældet begreb som “syrefri vaselineolie” kan hænge sådan ved, og søges på nettet får man da også en del hits, men nærmere eftersyn af de bagvedliggende produkter viser nogle kvaliteter som er væsentlig anderledes fra det oprindelige begreb. Nutidige “syrefri vaselineolie” skal snarere kaldes paraffinolie af farmakopé kvalitet eller mere rettelig “Medicinsk Hvid Olie”.

Det er også ofte at jeg har fået stillet spørgsmålet om en smøreolie eller smørefedt: “Er den syrefri”, og det korte svar til det er: “Ja”, og det er uanset hvilken smøreolie eller smørefedt som der er tale om – kort sagt: alle olieprodukter er “syrefri”.

Så er det slået fast!

Men hvordan er spørgsmålet så egentlig fremkommet og hvorfor hænger det sådan ved når nu alle olieprodukter er syrefri og når alle olieteknikere nærmest fortæller det samme igen og igen?

En af de mest grundlæggende behandlingsmetoder af råolieprodukter i oliens barndom var tilsætning af svovlsyre for at fjerne urenheder (bl.a. svovl), men det er en behandlingsmetode som for længst er blevet erstattet af mere raffinerede teknikker. Dog kan syrebehandling stadig forekomme i visse anlæg for behandling af genraffineret olie, men da brugen af genraffineret olie i Danmark er ret begrænset, og samtidig med at kvalitetskontrollen er væsentlig bedre i dag end tidligere, er det næppe sandsynligt at der findes olieprodukter som ikke kan påstås at være syrefri.

Efter syrebehandlingen er der så foregået en “vaskning” af olien for at fjerne syren, som skulle genbruges. Det kan have været med vand eller damp, hvor samtidig også fjernes saltforbindelser. Alt efter hvor omhyggelig man har været med at vaske syren ud har man kunnet tale om en mere eller mindre “syrefri olie”.

Altså har en syrefri olie oprindeligt været et produkt, hvor man har været ekstra omhyggelig med at fjerne rester efter syrebehandlingen, og derved har man kunnet anprise en bedre kvalitet – og derved tage en højere pris – uanset andre egenskaber i øvrigt.

“Vaselineolie” er endnu et forældet begreb, hvilket allerede er blevet beskrevet i D.D.P.A. Leksikon fra 50’erne. Oprindeligt var farven på en olie en af kvalitetskriterierne, og jo lysere den var, jo bedre var kvaliteten. En meget lys olie grænsende til det klare blev opfattet som værende meget ren og blev benævnt “vaselineolie”. I øvrigt er ordet “Vaseline” blev registreret som varemærke i 1905.

Forklaring på hvorfor det stadig er så populært at bruge betegnelserne “syrefri” og “vaselineolie” kan jeg ikke give, men kan kun konstatere at begreberne er gået hen og blevet en anakronisme for mineralolie af god kvalitet. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere at mane disse forældede begreber i jorden når en Flemming Leth fremtoner på skærmen med en gammel flaske med gulnet etiket, hvorpå der står “Vaselineolie – Syrefri”.

Tags: , ,

38 kommentarer til Syrefri vaselineolie

  1. […] tager: Hvid vaselineolie købes i (Matas eller byggemarkeder/farvehandlere), blander det med almindelig mineralsk terpentin […]

  2. […] tager: Hvid vaselineolie købes i (Matas eller byggemarkeder/farvehandlere), blander det med almindelig mineralsk terpentin […]

  3. Jørgen siger:

    Kan man bruge Hvid Vaselineolie som ”allround olie”
    til smøring af alle dele på en cykel, ?
    gear, kæde, tandhjul, kabler og stel

  4. julegaard siger:

    Det er der som regel ingen problemer i, hvis den ellers er tynd nok, og cyklen er til almindelig brug.
    Formålet med smøringen er, at olien skal krybe/trænge ind i de små mellemrum og jo tyndere jo nemmere kan olie løbe på plads.
    Den slags olie kan fås under mange navne som: Hobbyolie – Handy oil – Symaskineolie – Husholdningsolie osv.
    Vaselineolien er som regel uden rustbeskyttende additiver, hvilket der som regel er i de produktnavne jeg har nævnt. Men vaselineolien rustbeskytter naturligt ved at lægge en hinde ovenpå metalfladen, og derved virker som en barriere der forhindrer luftens fugtighed i at komme i kontakt med metaloverfladen.
    Hvis der er tale om smøring af en mountainbike som kører under meget snavsede forhold kan det være at den beskyttende effekt ikke er tilstrækkelig for en vaselineolie.
    Smøring af en cykel er ikke netop eksakt videnskab så prøv dig frem.

  5. Palle siger:

    Det vigtige ved cykelolie er at den bliver på kæden også når det regner. En billig spray fra f.eks. Biltema’s Kædeolie sviner forfærdeligt fordi dens vedhæftning er ringe. Vælg en dyrere olie via f.eks. en cykelwebshop, f.eks. Muc off wet lube hos bike24.com. De hæfter godt, sviner ikke ret meget og hvis man smører sin kæde hver uge, så holder den meget længere.

  6. Bo Knudsen siger:

    Er der nogen der kan be/afkræfte om man kan bruge vaselineolie til mahognivinduer? Altså som træbeskyttelse!

  7. julegaard siger:

    Træbehandlingsolier består typisk af en slags tynd mineralsk olie tilsat en fungicid for at modvirke skimmelangreb og evt. et farvestof aht. det kosmetiske udseende.
    Vegetabilske og animalske olier kan også bruges men de har en større tendens til harskning og kræver andre tilsætningsstoffer for at modvirke dette. Desuden er de mere modtagelige for skimmelangreb.
    Formålet med olien er at mætte træet og kompensere for tab af træets naturlige olier og modvirke at vand kan trænge ind og fremme råd.
    Vaselineolie er typisk for svær til at blive brugt til behandling af vinduer og har ikke nogen skimmelhæmmende virkning. Som møbelpolitur vil det være udmærket.
    mvh

  8. Laila christensen siger:

    Jeg har købt en vådsliber hvor der også er et polerhjul med læder på. Der står at det skal plejes ved at smøre det ind i en tynd maskinelle før der puttes slibepasta på. Hvilken olie skal jeg bruge?
    Vh. Laila

  9. julegaard siger:

    Hej,
    Som tynd maskinolie kan bruges det som også kaldes ‘symaskineolie’, ‘husholdsningsolie’, ‘handy oil’ og som ofte kan fås i små dunke i byggemarkeder.
    Ellers brug en hvilken som helst olie så overfladen fremstår ‘olieret’.
    mvh

  10. Laila christensen siger:

    Tusind tak for svaret. Vh. Lala

  11. henrik mønsted sørensen siger:

    Hej Søren til en lastvogns gammel lift,kan jeg toppe op med en kædesavs olie eller skal det være hydraulik olie, hvordan adskiller hydraulik olien sig fra alm olie ?

  12. julegaard siger:

    Hej Henrik,
    Kædesavsolie kan ikke bruges da den typisk er tykkere og ikke indeholder de rette slidbeskyttende additiver. Olien bliver varm og pumpen slides for hurtigt.
    Hydraulikolie er specielt udviklet til hydrauliske systemer, men det er også muligt at bruge andre olier som ATF, SAE 10 motorolie og traktor transmissionsolie.
    mvh

  13. Tue Kristiansen siger:

    Hej.
    Jeg faldt over din side, da jeg søgte svar på nettet ?
    Jeg er igang med at slibe og polere løbet på mit haglgevær så det kommer til at fremstå blankt, i “rå” jern. Mit spørgsmål er, hvilken type olie jeg skal “mætte” med når jeg er færdig? Jeg tænker for at delvis beskytte mod rust, men også så det ikke er så modtagelig overfor snavs og fingeraftryk.
    Håber du kan hjælpe.

  14. julegaard siger:

    Der findes produkter som kaldes ‘våbenolie’, og det er min opfattelse, at det er mere indpakningen end produktet som gør forskellen, hvilket typisk er en tynd mineralolie tilsat et rustbeskyttende additiv som findes i mange produkter.
    En nem og billig løsning kan du finde her Biltema våbenolie
    mvh

  15. Camilla siger:

    Hvorfor skal der blandes terpentin i olien?
    Jeg skal ikke polerer, blot vedligeholde en trækomode, er det så ikke fint nok kun at bruge vaselineolie uden at putte terpentin i?

  16. julegaard siger:

    Terpentin tilsættes for at forbedre indtrængningen af olien og derved bedre mætning og beskyttelse af træet. Ellers lægger olien sig kun på overfladen og derved nemmere kan vaskes/slides af.

  17. Peter Jensen siger:

    Hvis man kigger lidt på raadvad.dk kan man læse sig til at det ikke hjælper på indtrængningenat tilsætte terpentin. De foreslår at man selv prøver på et stykke trækpapir (f.eks et kaffefilter).
    Faktisk skulle det være mere skadeligt end gavnligt, da terpentinen vasker de naturlige træolier ud.

  18. julegaard siger:

    Hej Peter,
    Tak for kommentar – kan du være lidt mere nøjagtig med hvor du har set det råd, dvs. en sidehenvisning og ikke kun en henvisning til et domænenavn.
    De træbeskyttelsesprodukter som jeg er stødt på i handelen til f.eks. behandling af teaktræshavemøbler består alle af et meget tynd olieprodukt med indhold af pigment.
    Når den tynde olie er fordampet efterlades pigmenter i træet. Det er også min opfattelse sker med en tungere olie i produktet.
    Her er altså tale om at tilføre/påføre nye olie og ikke tale om at afrense/afvaske med ren terpentin som ud over snavs også vil fjerne de naturlige olier i træet.

  19. Torben Høst siger:

    Jeg bruger "syrefri vaseline" til at friske (gamle)"læder-bogrygge" op. Så står bogen som ny på reolen.
    Jeg vil jo helst ikke have "syre" på ryggen af mine gamle fine bøger.

  20. Helene Lindberg siger:

    Min terrassobordplade i badeværelset har en mindre syreskade. Jeg har fået oplyst af en forhandler af dette materiale, at jeg skal slibe området med fint sandpapir, 100 eller 200, og derefter tilføre hvid vaseline olie.
    Er der nogen, der har erfaring med?

  21. julegaard siger:

    At behandle en terrassobordplade har jeg ikke erfaring med, men tænker mig at formålet med at smøre med en hvid olie er at mætte de små porer i materialet, så der ikke trænger urenheder ind. Har også hørt fra andre at det samme gøres med gulvklinker. Man kan forbedre indtrængningen ved at iblande ca. 5% terpentin. Husk at bruge handsker.

  22. Torben H. siger:

    Man skal som privatperson UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER bruge terpentin eller andre organiske opløsningsmidler! Ubehandlet træ: Her anvendes kun sæbespåneropløsning (aldrig voks eller olie). Politurbehandlede møbler: Ren vaselinolie trænger fint ned i polituren, hvis man blot påfører en beskeden mængde – og tørrer efter. ALDRIG vand på politur! Lakbehandlede møbler: En anelse vaselinolie på en i vand hårdt opvredet klud – tør straks efter med tør klud. Oliebehandlede møbler: Ren vaselinolie i beskeden mængde eller som ved lakbehandlede møbler (blot lidt mere olie på den opvredne kluden) – tør efter. Når man har påført olien, kan man lige lade møblet stå et døgn, inden man bruger det – tør evt. efter igen med en tør, blød klud – eller læg noget papir til at starte med. Man kan også fx anvende de mange produkter fra fx Guardian, der ofte er uden opløsningsmidler og har fået Indeklimamærket af Teknologisk Institut. MEN, det vigtigste: INGEN organiske opløsningsmidler – tjek fx MAL-koden og VOC-indholdet i sikkerhedsdatabladet eller på beholderen (hvis oplyst).

  23. Katharina siger:

    Jeg har før brugt det der hedder 100% parrafin olie fra apoteket, i mine cremer. Men den er nu udgået 🙁

    Jeg brugte den også til at fjerne makeup. Tror du jeg kan bruge Matas vaseline olie i stedet? Den virker en del tyndere, men der står indhold: hvid, syrefri vaselinolie. Parrafinolie (råolie)

    Håber du kan svare 🙏🏼 Det er det eneste jeg kan tåle.

    Mvh
    Katharina

  24. julegaard siger:

    Hej,
    Beklager det sene svar.
    Ud fra Matas sikkerhedsdatablad på deres ‘vaselineolie’ er det ikke en medicinsk kvalitet, og kan derfor ikke anbefales til brug for kosmetik.
    Der står bl.a. dette i bladet: Beskrivelse: Til smøring af symaskiner og alle slags låse, hvorfor det er at betragte som en klasse ‘c’ hvid olie.
    Klasse ‘a’ er til kosmetik – Klasse ‘b’ er til teknisk smøring af fødevaremaskiner.
    Du må desværre lede videre – der kommer flere hit når søges på ‘medicinsk hvid olie’.
    mvh

  25. Viggo siger:

    Tak for god forklaring. Jeg er lidt interesseret i olie til symaskiner. Mere professionelt bliver de olier også solgt med forskellige viskositeter, hvor jeg har set anvendt 10, 22 og 32 VG jf. ISO og tror det er målt ved 40 C. Til symaskiner bruges mest 22 VG. Jeg har læst, at man er interesseret i en godt raffineret mineralsk olie og at der ikke er for mange additiver, som med tiden kan sætte sig fast. Vaselineolie sælges jo relativt billigt mange steder og sandsynligvis nok mest til træbehandling, men varebetegnes også til brug for symaskiner og låse. Men hvilken viskositet kan man forvente?

  26. julegaard siger:

    Hej,
    Det er mest typisk at vaselineolie til træbehandling er ISO VG 22, og derfor også man ser det angivet til brug for symaskiner.
    Til industrielle symaskiner kan også være ekstra krav til olien som f.eks. emulgerende, hvilket kan være relevant ifm. efterfølgende vask at stoffet, men disse produkter findes ikke til hobbybrug.
    mvh.

  27. Viggo siger:

    Mange tak for svar. Undskyld, at jeg først ser dit svar nu. Faktisk har jeg undersøgt lidt siden. Jeg har set Borups vaselineolie annonceret fra rigtigt mange byggemarkeder mv. i Danmark. I deres sikkerhedsdatablad står anført Iso 17, så den er tilsyneladende en smule tyndere og altså en ret lille forskel til 22. Og ja, man kan have ønsker til at kunne rengøre for oliepletter på det man syer.
    Der er to af mine symaskiner, som jeg anvender ved lavere hastighed men med større belastning – altså til kraftigere tråd og materialer end ellers normalt for maskinerne. Her har jeg så blot brugt en motorolie, da jeg fandt at den havde højere viskositet, og derfor kunne lejerne nok smøres lidt bedre til den situation – tænkte jeg – men er det forkert? Ved at kigge lidt data på en 10/40 motorolie, så fik jeg det til en viskositet 93 ved 40 C. Siden har jeg læst mig til, at det nok ville være bedre at finde en vaselineolie med højere viskositet til maskinerne.
    En anden sag er, at en symaskine har mange start og stop. Kan man forvente, at oliefilmen brydes ved stop, så man får et kortvarrigt slid ved hver start? Kan TriFlow midler have en fordel i den situation? Hvor godt kendes TriFlows data for slid og langtidsbrug egentlig?

  28. Michael siger:

    Først vil jeg lige sige, at jeg synes du fortjener en pris for den forklaring.
    Jeg har ledt og ledt efter hvad pokker “mineral oil” hed på dansk, og har fået svar i øst og vest. Jeg hav efterhånden selv sporet mig frem til at det var hvid vaselineolie. Men følte mig ikke 100% sikker. Det gør jeg nu 🙂

    Og så til mit spørgsmål:

    Jeg skal bruge mineral olie til at køle en compute, som man simpelthen “drukner” i olie. Olien optager varmen fra computeren, og efterfølgende køler man så olien ned.

    Jeg har dog hørt at olien ikke må overstige 50 grader, men jeg kan ikke rigtig finde en forklaring på hvorfor.

    Kan du hjælpe mig med et svar på det? Altså hvad sker med mineralolie hvis man opvarmer den op? 🙂

  29. julegaard siger:

    Tak for rosen – det er af ren terapi at jeg skriver på min blog.
    Raffineret mineralolie som det reelt er, kan tåle temperaturer op til 230 gr. før det reelt begynder at krakke.
    Disse olier bliver brugt som varmetransmissionsolier i mange industrianlæg, hvor temperaturer kan komme højere op endnu, under særlige forholdsregler.
    At man siger max. 50 grader refererer til, at herover begynder levetiden for olien at blive forkortet.
    Tommelfingerreglen siger, at for hver 10 grader temperaturen hæves, halveres levetiden.
    Man bruger også oliebad på laboratorier og her kan temperaturen sagtens være 100 grader.
    Olien bliver skiftet når den bliver alt for mørk, nærmest sort.
    Ser ikke noget galt i at du nedsænker en CPU for køling – hvis kan sikres cirkulation vil det også forbedre kølingen og forlænge oliens levetid.
    Held og lykke med forehavendet.

  30. Viggo siger:

    I forhold til olie for køling, så bruges det industrielt i elselskabernes forsyningstransformere, som står mange steder. Det kaldes transformerolie. Olien er her også godt isolerende sammen med typisk papirisolation. Jeg har tidligere designet højspændingstransformere og lignende, hvor en sådan olie anvendtes, og jeg husker den som en meget tynd olie, for man er interesseret i at den let bevæger sig og fjerner varmen fra kobbertrådene.

    Jeg har haft svært ved at finde vaselineolie eller mineralolie med højere viskositet. Og jeg fandt et amerikansk produkt fra Albachem kaldet “Crystal Clear” med op til Iso 64. Men finder man et sådant produkt i Danmark?

  31. Viggo siger:

    Findes en raffineret mineralolie på det danske marked med en højere viskositet – f.eks. Iso 68 eller Iso 100. Det er tænkt brugt til symaskiner, der smøres manuelt og kører langsommere og med højere belastning.

    Jeg har set olier omtalt som raffineret mineralolie til kompressorer og trykluftsværktøj med Iso 68 og som har et additiv for mindre oxidering – vil det være egnet?: https://www.sanistaal.com/da/produkter/kemi-og-forbrugsvarer/kemi-og-vedligeholdelse/smoeremidler-og-fedt/olie/c-90.10.70.20/558965/kgk-kompressorolie-flaske?variantId=558965

  32. julegaard siger:

    Enhver lavt additiveret olie i den passende viskositet kan anvendes, og det kan være:
    hydraulikolie – kompressorolie – gearolie – cirkulationsolie – turbineolie

  33. Viggo siger:

    Mange tak for svar. Jeg tænkte nok, at denne olietype reelt blev anvendt et stort antal steder og sikkert med mindre variationer. Det billigste produkt var kædesavsolie. Er der noget specielt ved den type olie, som man skal være forsigtig med?

  34. Lars Høyrup Jensen siger:

    Hej. Tak for glimrende guide. Jeg har en multifuelbrænder (MSR Whisperlite Universal), som bl.a. kan køre på petroleum og benzin. Der er nogle O-ringe i brændstofforbindelsen fra flaske til brænder, som skal sikre mod brændstoflæk. Producenten siger, at man kan anvende “mineral oil”, når man skal smøre disse. De uddyber, at man kan anvende “any NON-petroleum based lubricant”. Jeg er i tvivl om, hvorvidt den vaselineolie, jeg har stående (https://cabdan.com/content/vaseline-olie) kan fungere. Jeg har indtryk af, at min olie er en “mineral oil”. Men jeg troede egentlig også, at den er “petroleum based”. Kan du kaste lys over dette?

  35. julegaard siger:

    Hej,
    Tak for spørgsmålet.
    ‘Mineral oil’ og ‘petroleum based’ er af samme oprindelse, altså ud fra råolie eller fossilt som det også kaldes.
    ‘Vaselineolie’ er mineralsk baseret som beskrevet andet steds her på siden.
    Et ‘non-petroleum based’ produkt kunne være silikonebaseret og har den fordel, at det ikke bliver opløst af brændstoffet.
    Håber svaret er dækkende.
    mvh

  36. Jennifer Woods siger:

    Hej. Jeg prøver at undersøge om havemøbler af teak kan behandles med hvid vaselineolie? Jeg overvejer at købe et havebord via Blå Avis og sælger siger han har slebet og efterfølgende behandlet med denne olie. Jeg synes det ser underligt ud og kan ikke læse nogen steder at det skulle være godt for teak (som sælger hævder) Måske du ved noget om dette?
    Vh
    Jen

  37. julegaard siger:

    Med hensyn til behandling af teaktræ kan googles mange anbefalinger – her er én af dem
    https://www.connox.dk/boligideer/teaktrae-vedligeholdelsestips-til-dine-havemoebler.html

  38. Leif Nielsen siger:

    Hej. På youtube er det et stort hit at lave træpolitur af bivoks og linolie. Resultatet bliver også flot på grund af bivoksen men linolien tørrer langsomt og lugter ikke godt længe. Ved nogen om vaselinolie kan bruges sammen med bivoks.Vh.Leif

Skriv et svar

Kan du regne det ud er du sikkert ikke en robot. Desværre nødvendigt for at undgå spam *Time limit exceeded. Please complete the captcha once again.