Mange gange er jeg blevet spurgt om det er muligt, at bruge en anden motorolie end anbefalet af bilfabrikanten i instruktionsbogen.

Mit generelle råd er altid, at så længe bilen er under garanti er det bedst at følge bilfabrikantens foreskrifter – eventuelt udvidet med kulanceperioden der kan være forskellig fra mærke til mærke. Dette for at undgå ørkesløse diskussioner af enhver art i forbindelse med en eventuel skade, selvom årsagen generelt set skyldes andet end det anvendte produkt.

Derefter er der altid alternativer.

Spørgsmålet forekommer hyppigere og hyppigere, og årsagen er efter min mening, at mange bilfabrikanterne har mere travlt med at udvikle egne krav og specifikationer end at arbejde henimod fælles specifikationer og produkter. Godt nok er der de fælles organisationer som ACEA og API, hvor bilfabrikanter og olieselskaber arbejder sammen om at udvikle fælles normer, men alligevel bruger mange bilfabrikanter enorme ressourcer på at udvikle deres egne normer. Det kan være for enten at sikre konkurrencemæssige fortrin, kompensere for et designproblem, simple kommercielle betragtninger eller en kombination af disse.

Det kan sammenlignes lidt i retning af, at til næsten hver eneste model af en mobiltelefon eller elektronisk gadget følger en speciel oplader, der ikke kan bruges til andet. Efterhånden har vi allesammen fået et væld af opladere liggende til stor gene og ressourcespild. Heldigvis er der fabrikanter som har forstået det, og der er også lande som vil lovgive på dette område, men dette er endnu ikke sket for motorolier.

Bilfabrikanternes egenrådighed kan i visse tilfælde være imod den frie konkurrence, hvilket der sidder brancheorganisationer og holder øje med. En af disse brancheorganisationer er UEIL som i deres december 2013 nyhedsbrev opsummerer antallet af sager håndteret af konkurrence komitéen, hvilket er vokset 325% i løbet af 5 år. Bilfabrikanterne står for 59% af sagerne og disse er øget væsentligt mellem 2012 og 2013. Det er gamle tal, og det er ikke blevet bedre siden.

Et eksempel på, at det er muligt at bruge en anden motorolie end foreskrevet kan tages fra en oplevelse med min egen bil, en Citroën Xantia 1.8 16V fra 1999.

Dengang bilen kørte ud af fabrikken var den påfyldt en SAE 10W-40  som opfyldte ACEA A3/B3-96. Fra jeg overtog bilen i 2008 har den kørt på SAE 5W-40 ACEA A3/B4-08 indtil midt 2013, hvor værkstedet lidt tankeløst påfyldte en SAE 5W-30 med specifikationerne ACEA A1/B1-10, A5/B5-10, Ford M2C-913C; et produkt som reelt er udviklet til Ford motorer med fokus på brændstoføkonomi – se evt. indlægget ‘Hvilken motorolie er bedst’.

Mange vil nok mene, at dette produkt overhovedet ikke er egnet til en Citroën Xantia 1.8, som i midten af 90’erne notorisk var kendt for sit store olieforbrug, hvilket skyldtes en konstruktion med løse cylindre. Denne konstruktion findes ikke i min version af Citroën Xantia 1.8, hvorved dens olieforbrug var lavere end 1 liter pr. 10.000 km ved brug af SAE 5W-40, hvorfor jeg tænkte at det kunne være interessant at følge med i hvad der vil ske, hvis jeg fortsatte med at køre på en brændstofbesparende oliekvalitet som den påfyldte. Da jeg har nem adgang til at få udført olieanalyser var det ikke noget større problem at sætte en lille test op.

Testen bestod i at udtage olieprøver for hver 2.000 km, og ellers følge med i udviklingen af olieforbrug og slidmetaller, hvilke skulle være simple indikatorer for om en Citroën Xantia 1.8 16V fra 1999 var egnet til at køre på en motoroliekvalitet opfyldende ACEA A1/B1-10, A5/B5-10, Ford M2C-913C.

Resultatet var ikke overraskende positivt eftersom udgangspunktet ikke var kritisk pga. bilens i forvejen lave olieforbrug, men alligevel interessant.

Ved testens afslutning er der blevet kørt 20.000 km ved en blanding af 1/3-del motorvejskørsel og 2/3-del bykørsel, hvor olieforbruget er steget marginalt til ca. 1 liter pr. 8.000 km. Udviklingen af slidpartikler i olieprøverne som et udtryk for oliens evne til at slidbeskytte motoren viser, at der i praksis ikke er nogen slid på motoren ud over det forventelige.

PS: og nej – dette kan umiddelbart ikke overføres til andre mærker, andre motorer, andre forhold osv, og at denne simple test aldrig vil kunne gennemgå en kritik fra ‘Kommitteen for Videnskabelig uredelighed’, men interessant at formidle alligevel 🙂

Skriv et svar