Som beskrevet før så indeholder ACEA motorolie klassifikation en opdeling i forskellige klasser.

ACEA prøver også i et såkaldt “forbrugersprog” at forklare, hvad den enkelte klasse er egnet til. Et eksempel følger her – først i originaltekst og siden i mit forsøg på “fordanskning”. Valget er faldet på oliesekvensen ACEA C3, som er en meget gængs klasse til mange moderne biler med partikelfilter eller katalysator:

C3
Stable, stay-in-grade oil intended for use as catalyst compatible oil in vehicles with DPF and TWC in highperformance car and light van diesel and gasoline engines, with a minimum HTHS viscosity of 3.5mPa.s. These oils will increase the DPF and TWC life.
Warning: these oils are unsuitable for use in some engines. Consult owner manual or handbook if in doubt

SAPS : Sulphated Ash, Phosphorus, Sulphur
DPF : Diesel Particulate Filter
TWC : Three way catalyst
HTHS : High temperature / High shear rate viscosity

C3
Stabil, viskositetsblivende olie beregnet til anvendelse som katalysatorforenelig olie i køretøjer med “DPF” og “TWC” i højtydende diesel- og benzinmotorer til personbiler og lette varevogne, med en minimum HTHS viskositet på 3,5 mPa.s. Disse olier vil øge “DPF” og “TWC” levetiden.
Advarsel: Disse olier er uegnede til anvendelse i visse motorer. Rådfør med brugermanual eller håndbog hvis i tvivl.

SAPS : Sulfateret Aske, Fosfor, Svovl
DPF : Dieselpartikelfilter
TWC : Trevejskatalysator
HTHS :  Højtemperatur / Højforskydningsgrad viskositet

Hvor meget kan man som almindelig forbruger så få ud af det?
Jeg vil tillade mig at påstå, at det næsten kan sammenlignes med, at Einstein vil forsøge at forklare relativitetsteorien til børnehavebørn med nogle få ord. 🙂

En mere sigende beskrivelse kunne måske være dette:

Letløbsolie med middelt SAPS-indhold beregnet til anvendelse i højtydende benzin- og dieselmotorer til person- og varebiler forsynet med dieselpartikelfilter og trevejskatalysator. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer. Rådfør med bilens instruktionsbog.

Selvom dette også ville kræve en forklaring på hvad der menes med en letløbsolie.

Letløbsolie

Begrebet “letløbsolie” blev opfundet af tyskerne i slutningen af 1980erne og oversat fra “Leitlauföl”. Der findes så vidt jeg ved ikke noget tilsvarende engelsk begreb. Det nærmeste man kan komme det er “Fuel-saving”, altså brændstofbesparende.

Ønsket om at en olie skal være brændstofbesparende er også grundlaget for at stille krav om en “stabil, viskositetsblivende olie med en minimum HTHS viskositet på 3,5 mPa.s.”.

En af de vigtigste egenskaber for en olie er dens viskositet, og jo lavere den er jo mindre energi skal der bruges for at flytte rundt med den, men der er samtidig også en nedre grænse for, hvor tynd olien kan blive uden at det medfører øget slidtage. Denne nedre grænse for en motorolie afhænger af motorens konstruktion, driftsforhold, belastningsgrad mm., og det er motorkonstruktørens opgave at definere denne grænse.

En olie har nogle naturlige viskositetsegenskaber og for at forbedre på disse anvendes forskellige typer af baseolier og additiver. Afhængig af typen og kvaliteten der anvendes kan viskositetsegenskaberne være mere eller mindre varierende, og man har ved erfaring fundet frem til, at det for motorolier især er ved høje temperaturer og høje omdrejninger, at der kan ske en forbigående og blivende nedbrydning af olien som bevirker, at der ikke opnås tilstrækkelige slidbeskyttende smøring.

Uden at ville komme nærmere ind på målemetoder og testresultater er det altså blevet fastlagt, at HTHS viskositeten på en olie til en hurtiggående motor som udgangspunkt ikke bør komme under en given grænse på 3,5 mPa.s (milli Pascal sekunder). Såfremt en forbedret brændstoføkonomi ønskes opnået kan lavere værdier accepteres, men det er under forudsætning af, at motoren er konstrueret til det, og nogle motorfabrikanter har faktisk det mål for øje, at brændstoføkonomien skal forsøges optimeret så meget så muligt, selvom det kan betyde at måtte afkald på øvrige krav som holdbarhed og olieforbrug.

Det skal i øvrigt lige siges, at alle motorer både gamle som nye har et olieforbrug, og at det ikke alene er den anvendte olie som afgør olieforbruget, men også motorens driftsforhold og mekaniske tilstand. Der er spredt og spredes fortsat mange skrøner omkring, hvorvidt denne eller hin olie kan gøre bod på et for højt olieforbrug; men faktum er, at i sidste instans kan en olie ikke udbedre en motors dårlige mekaniske tilstand, men snarere udskyde dens endeligt med en reparation eller skrotning.

Letløbsolie er i praksis gået hen til at blive et synonym for en motorolie med en HTHS på min. 3,5 mPa.s, og samtidig med er konstrueret til at give en brændstofbesparelse af en vis størrelse.

ACEA har defineret, at oliesekvensen C3 (og C4) skal give en forbedring ift. en referenceolie (SAE 15W-40) på minimum 1%, og for ACEA C2 min. 2,5% og for ACEA C1 min. 3%.

Motorolier med en HTHS under 3,5 mPa.s bliver i praksis også kaldt for “Superletløbsolier”.

For oliesekvenserne C1 og C2 er kravet til HTHS viskositet min. 2,9 mPa.s, og i grunden er det smøretekniskt muligt at anvende en olie med en HTHS der ligger over 3,5 mPa.s, som f.eks. en ACEA C3 olie, hvis det ikke lige var pga. indholdet af SAPS 😯

SAPS-indhold

Indholdet af SAPS i en motorolie er af hensyn til motorens efterbehandlingsudstyr blevet begrænset, da stofferne der danner aske er skadelige for dieselpartikelfilteret, mens stofferne fosfor og svovl er skadelige for platinkatalysatoren der som regel er monteret på benzinmotorer.

Motoroliens slidbeskyttende og rensende additiver, der er tilsat for at beskytte motoren, indeholder metalforbindelser som ved afbrænding efterlader aske. For at sikre sammenlignende resultater uanset typen af askedannende stoffer der kan være zink-, magnesium-, calciumforbindelser mm. bruges en analysemetode, hvor asken behandles med svovlsyre og derved omdannes til sulfateret aske.

Det er motorkonstruktøren som afgører hvilken niveau af SAPS der er acceptabelt, hvilket igen er bestemt af partikelfilterets kapacitet og dets ønskede levetid.

Her skal følge en sammenligning mellem de forskellige ACEA klassers SAPS-indhold.

2 kommentarer til ACEA oliesekvenser endnu en gang

  1. Flemming siger:

    Hvad er forskellen på ACEA C1 og JASO DL-1 udover en lille forskel på SAPS indholdet?. Er der andre krav under JASO DL-1 som ikke er i ACEA C1.?
    Kan du evt.skrive lidt om JASO DL-1 specifikationen?

  2. julegaard siger:

    Se min svar her http://www.olieguiden.dk/?p=127
    mvh

Skriv et svar

Kan du regne det ud er du sikkert ikke en robot. Desværre nødvendigt for at undgå spam *Time limit exceeded. Please complete the captcha once again.